Fra Fortuna, Californien, til Point Arena, Californien
14. august 1997
Afgang kl. 9.30 a.m. Ankomst kl. 1.00 pm. - 157 miles
Den første del af denne dagstur gik ind i landet og
også i dag gennem en smuk skov, denne gang gennem Humboldt Redwoods
State Park. Vi havde ikke fået nok Redwoods endnu, så vi tog
ad de små veje gennem skoven og nød endnu engang at være
i selskab med disse giganter. Det er lige som at stå på kysten
og se ud over havet, det kan man heller ikke blive træt af, hele
tiden ser man noget nyt, ikke to øjeblikke ligner hinanden. Sådan
er det også her, hvor træerne forsøger at nå længst
op i vejret for at få mere lys og sol end naboen. Ikke to træer
er ens. Flere gange forsøgte vi at gå ind i skoven, væk
fra den lille vej, men man går ikke så langt, for det første
er det utroligt besværligt, det er nemlig et meget kuperet
terræn og ingen stier. Underskoven er ikke tæt, men alligevel
bevokset, alt helt anderledes end i en dansk bøgeskov. Der var -
selvfølgelig - også en masse træer med flotte navne,
men vi sprang de fleste over, der er for meget turistet over disse træer,
men enkelte fandt vi dog så interessante, at vi måtte se dem,
blandt andet ”Burl ’n’ Drift” træet, et træ der havde overlevet
alle mulige naturkatastrofer. Lynet havde blandt andet skåret toppen
af, og en del var brændt, men stadig levede det. Man imponeres gang
på gang.
Efter ca. 50 miles drejede vi væk fra 101 ad 1 og kom
efter 10 miles ud til kysten igen, og endnu en gang var terrænet
små skove, små landsbyer, små klipper, små stykker
strand. Her er meget bakket, og vejen bugter sig meget, så hastigheden
var ikke så stor, og det varede længe, før vi nåede
Manchester Beach KOA ved Point Arena.
Det var en meget smuk campingplads beliggende 20 minutters
gåtur fra stranden. Vi blev efter noget besvær placeret midt
på en stor plads, hvor der virkelig var albuerum. Da vi havde fået
tildelt vores plads og sad og nød freden, kom campingpladsbestyren
og sagde til os, at vi havde ved en fejl, lavet af damen på campingpladskontoret,
som i øvrigt var hans kone, fået os placeret forkert, da vores
plads var lovet til et større selskab. Vi brokkede os selvfølgelig,
men det hjalp først, da vi spurgte om han virkelig mente, at vi
to gamle mennesker skulle tage vores telt ned og sætte det op igen
efter en lang og anstrengende tur. Da bøjede han sig, og da det
”store” selskab kom, viste det sig, at de helst ville bo lige op ad hinanden,
så vi havde virkelig været til grin, hvis vi var flyttet. I
øvrigt er dette den dyreste campingplads, vi endnu har boet på.
26$. Den aller dyreste campingplads vi nogen sinde har boet på –
Florida Keys ved Key Largo – hvor både Sebastian, Malene og
Morten var med i 1992 er dog stadig ikke slået.
Vi gik ned til stranden i et dejligt solrigt vejr. Der var langt, men
turen var meget smuk. På stranden, som var meget stor og gik i begge
retninger så langt øjet kunne se, var vi næsten alene.
Masser af ”driftwood”, skidekoldt vand, store bølger, sæler,
meget store måger, pelikaner og nogle meget mærkelige og meget
lange ”pølser”. Det var en slags tang, det var som om de var levende.
Man kunne ikke se så langt, da vejret var blevet lidt diset ud over
havet, men lyset var fantastisk, vi havde svært ved at løsrive
os fra dette smukke sted.
Det er mærkeligt som sådan en strand ændrer
vores opførsel og alder, lige pludselig er man bare 10 år
og sidder og leger i sandet, man kan simpelt hen ikke lade være med
at grave i sandet, lade sig indhente af bølgerne, kaste ting ud
i vandet, grave efter dyr i sandet i det hele taget, det samme mønster
over hele jorden. Men ikke to strande er ens. Her meget, meget storslået.
Og så noget vi normalt ikke oplever, en strand, der ikke renses for
det, der ankommer udefra. Det ser lidt rodet ud, når man ser det
første gang. Alt drivtømmeret ligger bare der, som bølgerne
nu synes, det skal ligge. Her er ikke affald, som er menneskeskabt, i hvert
fald ikke tilsyneladende.
Det begyndte lidt at blive koldere og vi vendte snuden hjem
til campingpladsen og her fik vi så endelig den obligatoriske ”Budweiser”,
men for pokker, hvor blev det koldt, vi måtte have ekstra trøjer
på og samtidig flytte bilen, så den kunne give os en smule
læ, havgusen væltede ind. Selvfølgelig er det meget
koldt når den kommer, men det er en oplevelse at være vidende
til en så voldsom ændring i lufttemperaturen. I løbet
af no time faldt temperaturen fra de dejlige 22 - 23°C til 12°C.
Vi gik meget tidligt i seng denne aften.
|